Dag 12: Vandretur i Zion og en 14 stings-syning

Om formiddagen tog vi nationalpark-bussen (ret smart, biler er udelukket, og busserne kører med meget korte intervaller med 8 stoppesteder ind i dalen) ind til sidste stoppested. Herfra gik vi først langs med floden og så i floden for at komme til The Narrows – høje lodrette klipper og en smal gang mellem dem. Til dette lille eventyr skulle man være beredt, så vi købte en vandrestav til alle mand – nyd billedet af Albert med både stav, hurtigttørende shorts og vandresandaler:


Det var en meget flot og meget anderledes tur. Da vi startede turen i floden troede jeg mine fødder ville fryse af, men det blev ikke noget problem.&

Her er vi lige før vi vendte om og gik tilbage.


Om eftermiddagen ville ungerne gerne prøve en tur ned af floden i gummiringe. Jakob skulle med og jeg ville fotografere dem, når de kom forbi og så lave aftensmad. Jeg nåede.at få et billede


Inden Jakob kom med hånden op til munden og blod i hovedet. Han var væltet med ringen og havde skåret sig dybt på langefingeren. Ungerne måtte tage turen selv og så løb Jakob og jeg op til Visitorcentret, hvor de overvejede at sende ham med ambulance til den nærmeste større by 60 km fra nationalparken. Heldigvis var der en af redderne, der fik den ide at ringe og bede den lokale skadeklinik om at holde åbent udover deres normale åbningstid. Det ville de godt, og den lokale politimand/ranger ville godt give ham et lift derhen på vej tilbage til stationen, så kunne han gå tilbage til campingpladsen (han havde set folk der var faldet ned fra Angels landing – en sindsyg vandretur på en bjergkam der nogle steder kun er lidt over en meter bred – så han var ikke så sygeplejerskeagtig/omsorgsfuld). Imens Jakob blev syet med 14 sting i en time tog jeg bussen ud til der hvor tube-turen skulle ende og håbede at ungerne kom frem uden skader 😗 Det gjorde de heldigvis! men de havde selvfølgelig også været bekymrede for Jakob og troede at han havde slået en tand ud. Stingene skal tages ud om 12 dage. Lige nu (dagen efter) gør det ret ondt, men han overlever på nogle smertestillende piller, som sygeplejersken, der havde skadeklinikken, gav ham, og så er det godt at der er automatgear i camperen og at vi kun skulle køre 25 minutter til næste campingplads.

You may also like...

3 Responses

  1. Rikke Andersen says:

    Det klæder dig Albert, men pas på man kan godt blive afhængig af at gå i sådan noget tøj bare spørg Christian

    Synes ikke så godt om historien under de fine billeder…God bedring til dig Jakob, men det er vel grund nok til at slippe for opvask og andre pligter, men du så kan drikke vin for at dulme smerterne..

    Vejrstatus fra Aabenraa – overskyet med byger ind i mellem.

  2. Christian Pfeiffer Jensen says:

    Fede oplevelser – og en barsk omgang for Jakob 🙁

    Det havde selvfølgelig været bedre hvis historien havde været at han fik skaden ved at forsvare familien mod en bjørn, men at komme til skade ved river-rafting er også ret sejt at have på CV’et i hans alder! Lidt ligesom da Keith Richards slog hovedet ved at falde ned fra en palme som 70-årig.

    Håber på en god healingproces – god bedring herfra!

  3. Ditte says:

    Sjovt set det ud, både Albert og riverrafting tingen. Mega øv for Jakob, håber det giver et flot ar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *