Dag 19: Solopgang fra Mather Point og 600 km’s ørken-kørsel til Palm Springs
Vi stod op kl. 5 for at køre hen og se solopgangen fra Mather Point kl. 5.24.

Det var som Buster sagde ‘en helt almindelig solopgang’, solnedgangen var meget flottere, men nu så vi det og så fik vi morgenmad, inden vi 6.15 begyndte køreturen.
Naturen var meget ensformig – et højdepunkt var turens første besøg på en Dunking Donuts. Vi var fremme i Palm Springs ved 2-tiden i 40 graders varme mindst. Nu slapper vi af og nyder 2 store hotelværelser, aircondition, pool og WiFi.
Vi skal bl.a. have fundet ud af, hvor vi står i forhold til vores hjemtur over Istanbul…
Om aftenen kæmpede vi os ud i varmen, stadig i slutningen af 30’erne selvom solen var gået ned og det blæste en halv pelikan – meget mærkeligt vejr. Der var heldigvis et studenter pizza og salat-sted kun 300 meter fra hotellet. Her fik nogle af os super lækre salater, vi sendte en kærlig tanke til Rolf og tog et billede af menukortet til senere inspiration 😊

Fantastiske motiver, brug kamera i stedet for telefon, sæt automatikken på Av (blændeprioriteret), og hvid-balancen på “Optagelse i klart vejr udendørs” (solen) i stedet for automatik (AWB), du vil herved få bedre tegning i skyggeområderne, uden at miste ret meget i højlyset. vil du bearbejde optagelserne når du kommer hjem, så optag i RAW format, eller RAW+JPG, så har du allemuligheder, men det fylder på kortet.
Hilsen til Jakob, vi føler med ham, håber han snart er OK igen.
Vedr.: Tyrkiet. Udenrigsministeriet skriver:
Rejser til Tyrkiet frarådes ikke længere.
Udenrigsministeriets Borgerservice har søndag ændret sin rejsevejledning til Tyrkiet, så alle ikke-nødvendige rejser til landet ikke længere frarådes.
Kan I have det godt alle.
Hvor er det nogle flotte billeder og sikke Vandreturer Ihar gang i. Jeg vil gerne være med i lommen.
Man bliver aldrig færdig med disse naturparker.
Håber at Jakob snart må være fri for smerter i hånden!!!
Det er rigtig rigtig træls og sætter nogle begrænsninger .
Kan se at I er vel orienteret om Istanbul!!!
Håber at roen har sænket sig når I når så vidt
Stort og regnfuldt knus fra os begge i Løjt
Kh famor