Dag 23: Malibu Creek State Park for en kort bemærkning
Overraskende nok sov vi glimrende til flyenes beroligende lyde – jeg vågnede klokken 7 og tænkte ‘det var da mærkeligt, er flyene stoppet?’, hvorefter jeg hørte brølet fra en jumbojet. Fantastisk at man kan lukke irrelevante lyde ude, når man sover!
Vi fik langsom morgenmad (resten af pandekagemixet skulle bruges) og Dagmar og Buster badede igen. Vi kørte ved 11 tiden med en intention om at se Getty Center på vejen til Malibu Creek State Park. Vi vidste at man ikke kunne parkere ‘oversized vehicles’ der og vi vidste hvilken bus der kørte forbi, men vi måtte opgive forsøget på at finde busstoppestedet. I stedet kørte vi til campingpladsen, hvor vi tjekkede ind ca.14.30.
Der var lidt mere tørt og varmt end vi havde forestillet os, så ca. 14.35 kørte vi afsted for at komme ud til stranden. Jeg nåede ikke at tage et billede der, men kan oplyse, at området blev brugt til at filme M.A.S.H.
Ved stranden var der fint, ungerne badede og vi så pelikaner.


Jakob gik i panik over campingpladsen og bestilte to værelser på en kro i Santa Paula længere oppe af kysten, lidt inde i landet.

Der er vi nu, ungernes værelse har ifølge kroværten været beboet af Houdini, da han blev nødt til at overnatte i Santa Paula, da toget mellem Los Angeles og Santa Barbara brød sammen.
I morgen skal Jakob have taget stingene ud i Carpinteria.
Dejlige billeder:-) I skal da vist snart på pandekagenedtrapning – sad dejen fast i flasken? Kroen ser hyggelig ud, men hvad var der galt på campingpladsen ingen WIFI eller? Dejligt vi får lov at følge med:-)