Dag 25: Køretur fra Carpinteria til Big Sur State Park med et stop i Solvang

I dag kørte vi fra campingpladsen lidt over ni for at køre et langt stræk nordpå.

Vi tog en lille omvej for at lave et formiddags-pitstop i Solvang. Meget sjovt at se dansk bindingsværk, vindmøller og storke på amerikansk – tilsat lidt spansk hist og pist. Som Buster sagde: ‘Det ligner en 3. klasse, der har lavet et hurtigt projekt om Danmark’.


Men der var RV-parkering lige ved centrum, vi fik købt lidt ind i et lækkert  supermarked og lånt deres toiletter OG vi smagte ‘Arnes famous æbleskiver’, så alt i alt var Solvang fint. 

Efter noget kørsel, frokost i camperen, og noget mere kørsel stoppede vi ved Hearst Castle. De tjente dog ikke 125 dollars på os i dag; Neptuns pool, der er en af hovedattraktionerne, var uden vand og under renovering. Vi gik tilbage til camperen og kørte 5 minutter, hvorefter vi helt gratis kunne parkere lige ved siden  af vejen og se søelefanter. De var meget sjove, lå mest bare, og når de bevægede sig, så det ud som om de blev for trætte på halvvejen og bare lagde sig ned igen.


Vi Kom frem til campingpladsen kvarter over fem efter mange smukke udsigter på turen op ad Highway 1


Det var en dejlig plads i en skov med høje træer. Vi lavede kyllingeret på bål, glimrende mad. Om aftenen gik vi en tur på campingpladsen, der endte med at blive en tur i næsten mørke. 

You may also like...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *