Formiddag, tirsdag d. 4. juli 2017
I dag har vi gået op af et bjerg for enden af Paul do Mar. Det var de åbenbart typiske trin på madeiranske stier; buede små trappetrin, lavet så man kan skubbe en trillebør op ad dem.
Vi startede ved havet og kom op i 440 meters højde, her er et billede fra ca. 200 meters højde:

Jeg var lidt bekymret for nedturen, men alternativerne var en bus to en halv time senere eller at gå langs med vejen, der går igennem flere tunneler. Det blev ikke så slemt. 😊
Hjemme igen fik vi et hurtigt bad og så toast på vores lokale beachhouse. Et kig fra beachhouse op på ‘bjerget’ vi havde besteget:


Byen ser dejlig overskuelig og hyggelig ud – og det der med at gå på snævre veje i Portugal kan ikke anbefales. Det var noget af det værste på vores camino portugues….bilisterne tager ikke just hensyn!
Dejligt solrigt – er der varmt?
Ja, dejligt varmt Vi sveder en del, men vi klager ikke. Det var jo bl.a. varme vi håbede på.