Torsdag d. 13. juli 2017
I dag tog vi tidligt afsted, 8.45 sad vi i bilen! Vi forlod Funchal i fint vejr og kørte nordpå til tiltagende skydække og faldende temperaturer; da vi nåede vores første stop, Santana, småregnede det og der var 19 grader. Vi fik set de stråtækte huse, det tog ikke mange minutter..

Så kørte vi videre langs nordkysten til Ponta Delgada, hvor Jakob og Buster var de eneste, der var mænd nok til at gå i vandet.

Herefter kørte vi til Porto Moniz – så har vi været hele øen rundt- og derefter tilbage til Sao Lorenco og hjem til Funchal – til 26 grader og fuld sol. Madeira har flere klimazoner trods sin lidenhed! Efter dagens Tour de France etape gik AM og Jakob en tur, vi fandt et badekompleks og et hotel med en perfekt beliggenhed til en evt. senere golfferie på Madeira. Til aftensmad var vi på den næstbedst anmeldte billige restaurant i Funchal – den var noget bedre og i øvrigt også billigere end nr. 1, så de får hver en anmeldelse.
Dejlige billeder – husene ser helt hollandske ud?. Jeg synes at to ud af fem er godkendt, Christian og jeg var aldrig gået i – havvand er altid for koldt:-)
Hej Rikke!
Husene på billederne er relativt nye og bruges bl.a. som turistbureau. Men tidligere boede folk i området i denne type huse, som er stråtækte på siderne og bagved. Ved ikke om de har noget der minder om det i Holland… Der var faktisk ikke så meget at se, men heldigvis tager det ikke lang tid at komme rundt på Madeira, så…