Fredag d. 14. juli 2017
Her til morgen gik Jakob og Anna Marie ned til havnen og ud til krydstogtskibe-molen og så det skib, der var ankommet her til morgen. 3.700 passagerer og 1.200 besætningsmedlemmer. Det er altså er STORT skib.
Efter den gåtur på 1t15min var de sidste også stået op. Lidt senere gik vi afsted for at gå op til museet Quinta das Cruzes. Det var en rigmandsbolig, hvor en masse ting, der viste noget om hvordan de rige på Madeira levede i det 18. og 19. århundrede, var udstillet.
Vi havde nok håbet på lidt mere boligmagasin og færre sølvting i glasmontre, men pyt, ungerne var gratis og det var en fin gåtur frem og tilbage.
Efter indkøb og frokost hjemme stod eftermiddagen på Tour, jeg lavede en gryderet med kylling til aftensmaden og Dagmar og jeg fik begge købt en ny bikini.
Dem kunne vi bruge på badeanstalten, som vi besøgte sidst på eftermiddagen – vi så krydstogtskibet sejle fra Funchal, fik badet i havet mindst to gange hver og slikket sol. Denne gang var der ingen skyer på himmelen!

Her til aften har vi spist varm mad hjemme for anden gang på Madeira – jeg har sjældent lavet så lidt mad så længe. Jeg glæder mig til at lave spændende ting fra Aarstidernes opskrifter med ‘verdensretter’ når vi kommer hjem!
Dejligt at læse om livet i afslapningsmode. Man kommer selv helt ned i tempo og kan mærke velværen og solen