22. december: Prince Henry Cliff Walk og The Hillbilly Cider Shed
I dag var vi tidligt oppe. Jeg smurte madpakker til vores vandretur, som startede ved informationscentret og gik langs med randen, lidt op og ned og forbi Leura Cascades og videre til Gordon Falls.
Det var meget tåget og skyet og ind imellem kom der lidt finregn. Det var meget urskovsagtigt, har ikke set så mange bregner siden Skotland… Men flot og specielt. Ved endepunktet Gordon Falls kunne vi ikke se vandfaldet for skyer, til gengæld kunne vi se De tre søstre fra bagsiden.


På tilbageturen gik vi langs med vejen, da tågen ikke rigtigt var lettet, så vi ville ikke se noget nyt. Da vi var tilbage ved 12-tiden var solen dog ved at brænde igennem, så jeg gik selv ned til De tre søstre, hvor jeg fik en flot udsigt over dalen.

Ved 13-tiden tog vi på en udflugt til Hillbilly Cider Shed, som lå ca. 50 minutters kørsel fra Katoomba, men så så vi noget af Blue Mountains også. Det var et ret lille sted, hvor en ung pige gav smagsprøver på og solgte deres hjemmelavede cider. Men hyggeligt.

Vi spiser hjemme i aften, lammekølle-steaks og kartofler.
Der er dæleme smukt på turene, store som små. Og jeg fornemmer en trend med aftensmaden…steaks fra et eller andet dyr!