26. december: Filmmuseum, museum for australsk kunst og en biograf-tur

I dag gik vi fra lejligheden ind til centrum, hvor vi først var på Australian Center of Moving Images, som handler om fjernsynet, videospillene og virtual reality’s historie. Det var meget sjovt, ungerne og Jakob prøvede noget, hvor deres skygger blev til noget andet… …?!

Bagefter var vi på en 45 minutters guidet tur på et museum for australsk kunst. Der var meget lave forventninger hos alle andre end mig, og de blev gjort til skamme pga det meget entusiastiske og vidende guide! Bl.a. fortalte hun om dette australske hovedværk, ‘Shearing of the rams’

Bagefter spiste vi frokost på Bettys, som Albert havde anbefalet. Det VAR nogle gode burgere, men det også det dyreste fastfood vi nogensinde har spist.

Så tog vi i biografen og så Jumanji 2 på Extreme Screen. Jeg havde frygtet en kedelig actionfilm, men den var faktisk sjov – på den måde oplevede vi alle at blive positivt overraskede den dag 😊

Efter filmen tog vi sporvogn til Collingwood, hvor Albert har boet i et par måneder. Her er et billede af gaden og af det lejlighedskompleks ham og Trine boede i.

 

Vi købte ind i Alberts lokale Woolworths og så tog vi sporvogne hjem til lejligheden, hvor vi spiser aftensmad. I aften kl. 21 vil vi tage ud til en strand i Melbourne, hvor pingvinerne går i land hver aften..

You may also like...

1 Response

  1. Christian Pfeiffer Jensen says:

    Fed dag! Bare at kunne få lov til at lege med VR…. Nok også en god ide at tage guidede ture i museer m.v., det tror jeg på at det bliver noget mere spændende af!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *