Dag 3: Camper, indkøb og udpakning i camperen
Torsdag startede med tredje og sidste besøg på morgenmadsstedet, og så var det afsted med bus, tog og taxi for at komme frem til camperen. Vi var der en halv time før aftalt, men blev alligevel betjent med det samme, så 11.10 rullede vi ud af parkeringspladsen. FEDT.
Derefter indkøb i Wal-Mart. Tankevækkende hvor mange slags chips, man kan få og så kan man ikke en gang få almindelige gulerødder! Og markant forskel fra San Francisco, med joggere over det hele, og så Oaklands Wal-Mart med folk, der er så fede, at de er nødt til at køre i en el-scooter.
Vi kørte på 5-sporede motorveje nordpå og var i noget kø, men kom dog frem til en smuk statscampingplads tæt på Stillehavet i klitnatur. Bøvlede rundt med første opredning af senge, men var dog i seng 21.30, totalt trætte😊
Her er et par billeder fra dagen:
Wal-marts parkeringsplads 11.30. Bemærk paralleliteten mellem de hvide streger og camperen😜
Bodega Dunes Campground 18.57
Ja, menneskerne i Wall-mart er på sin vis lidt skræmmende. Men som I også skriver, har de verdens største udvalg i chips!
Og respekt for dén parkering! Han kan altid få en tjans som lastbilchauffør hvis den der konsulent-karrierre mislykkes….
Det ser hyggeligt og afslappende ud, camperen er godt nok lang! – hvordan ser den ud indeni?