31. december: Flugten fra fluerne, et fint museum og nytårsmiddag på den lokale pub
Her til formiddag tog vi på en udflugt for at gå et stykke af en vandretur, der hed ‘From light to light’, da den gik fra fyrtårn til fyrtårn.
Vi startede med at køre ca. 20 km. på grusvej for at komme til Green Cape-fyrtårnet. På vej ud af grusvejen var der dette udsigtspunkt:

Inden vi begyndte gåturen gik vi ud til fyrtårnet og læste lidt om, hvordan det havde været at have arbejde som fyrtårnspasser.

Selve gåturen var 3,8 km hver vej og uden udsigt udover Pulpit Rock, som var vendepunktet, hvor Buster spurgte, hvad det var vi skulle se 😉 Til gengæld var der nogle ufatteligt irriterende fluer, der gjorde at vi kun blev 2 minutter ved ‘udsigten’ og så småløb tilbage til bilen på ca. en halv time. Som noget positivt kan nævnes, at der var en del fugle.

Om eftermiddagen var vi på museet i Eden, der blev oprettet i 1939 for at bevare skelettet af Old Tom, en spækhugger, der igennem mange år havde hjulpet hvalfangerne i Eden med at fange hvaler. Det var ret specielt, der var 3 grupper af spækhuggere, som hver havde en funktion i en form for gruppe jagt. Når hvalfangerne havde dræbt hvalen, fik spækhuggerne lov til at spise læberne og tungen, og så smuttede de, så trak hvalfangerne korpset ind på land og brugte resten. 
Så var vi i bad og klokken halv syv gik vi hen på pubben, og fik lækker mad og australsk mousserende vin
.

Vi sluttede af med at se det lokale fyrværkerishow i Eden og så gik de gamle is eng, ungerne blev oppe for at se nytårsfyrværkeriet fra Sydney.
Jeg kan godt lide deres navngivning….Old Tom, Rusty Plough osv, det giver nogle hyggelige associationer. Gætter på at de har et mindre pænt navn til fluerne! Tak for historien om spækhuggerne! Fascinerende.