1. og 2. juli 2019: Ankomst til Rafina og Tinos
Vi kørte fra Aabenraa mandag morgen til Hamburg Airport, hvor vi fløj til Athen. Vi var 1,5 time forsinkede i afgang og bøvlede lidt rundt i lufthavnen, men endte med at bruge den gratis shuttle-service fra hotellet, og det fungerede fint. Vi var lidt trætte og sultne, så hotellets restaurant blev det lette valg.
Her er Dagmar i gang med den græske salat til deling:

Efter maden gik vi den korte tur over til havnen og fandt den færge vi skulle sejle med næste morgen.
Tirsdag morgen fik vi solid morgenmad på hotellet og så sejlede vi med færgen til Tinos lidt over 8. Fremme på Tinos tog det lidt tid med bilen, og da lejligheden ikke var klar til tidlig check-in kørte vi lidt ud af byen og fik frokost på en dejlig strand-bar:

Og bagefter blev vi dyppet lidt og så endelig ved halv-tre-tiden var huset klar. Her er fint. Vi bor tæt på en af de mange ‘due-borge’, der er noget specielt for Tinos. De fik duerne til at slå sig ned i dem, så de kunne samle deres æg og deres gødning og så spiste de dem ved festlige lejligheder:

Jakob slapper af i skyggen:

Årh, det ser dejligt ud – skygge, blå himmel&hav, en god bog og så et glas rosé-vin til at toppe det hele med! Alt er klart til at I får slappet dejligt af
Han klager heller ikke…