6. juli 2019: Farvel til Tinos og goddag til Andros

Først lige et billede af omstændighederne jeg sidder og skriver dette i:

Dagmar kan også godt lige klare det:

I morges forlod vi huset kvarter over ni. Vores færgetur var blevet udskudt, men bilen skulle afleveres til det oprindeligt aftalte tidspunkt, så vi havde et par timer vi skulle have til at gå i Tinos Town. Vi gik op til et krigsmindemærke og kiggede ned på byen

og så gik vi på cafe og fik en is, så vi kunne holde til en sen frokost.

Sejlturen tog kun lidt over en time, men Andros er bestemt anderledes end Tinos. Mere landlig og mere grøn, og med en del bumlede grusveje. Vores billeje var blevet opgraderet til en firehjulstrukken Audi, nu med motor, i modsætning til den vingeskudte Fiat Dopplo vi kørte i på Tinos. Det blev vi meget glade for, da vi skulle ned til vores bolig! Dopploen var ikke kommet op igen!!

Det er et dejligt hus, stort og meget privat, den eneste larm er fra cikaderne.

Efter en grundig introduktion fra husets ejer, der havde hendes store drenge med til at oversætte (drengen nægtede dog at forklare hvor saltet i køkkenet kom fra, men oplyste bare, at det var god salt😅)
kørte vi ned til Gavrion og spiste god og meget billig frokost – denne gang sammen med grækerne, for klokken var blevet 15..

Efter frokost og en tur i supermarked kørte vi efter en strand, som ejeren af huset havde anbefalet. Det var en meget flot tur henover Andros’ højderyg. Hun havde så ikke nævnt, at turen indbefattede godt 3 km nervepirrende tur på grusvej med stejle sider og terpentinersving!!

Men hvilken strand! Der var ingen sand eller grus, kun smukke små sten og krystalblåt vand:

Vi kom sikkert tilbage igen og skal nu bare nyde udsigten og den lokale hvidvin.