13. juli 2019: Morgen i Syros og aften i Athen
I morges badede Jakob og jeg en sidste gang inden morgenmaden og så pakkede vi stille og roligt sammen, vi skulle sejle kl. 12.10 og det tog mindre end et kvarter at køre til Ermoupolis.
Vi afleverede bilen og fik en tidlig frokost på en af fortovsrestauranterne ved havnen:

Og så gav vi os til at vente på vores båd, der var en time forsinket. Det har været undtagelsen, at færgerne/bådene har sejlet til tiden, det tager de ikke så tungt.
Vi kom til Rafina lidt over fire om eftermiddagen, hvor en venlig taxachauffør ventede på os. Han kørte os til vores hotel, som ligger midt i Athen, her er udsigten fra hotelværelset:

Efter Tour de France gik vi ud for at finde et sted at spise, vi gik efter TripAdvisor for ikke bare at gå og gå, og det var udmærket, simpel men velsmagende mad. Til dessert fandt vi de bedste is vi har fået i Grækenland.

Recent Comments